Ishøj kommune COVID 19

Her følger servicemeddelelser fra Ishøj kommune, som vi har valgt at dele via vores hjemmeside.
Vi får pt en del information, og vi gør hvad vi kan for at sikre at det bliver uploadet mens det er relevant, men der er risiko for at vi ikke når det alle dage. Søger du den seneste information, så søg det altid via Ishøj.dk.

Nyt fra 19 maj

Som vi skrev ud til jer i mandags får I her en opdatering på de tiltag, som vi har eller er i gang med at iværksætte. Det sker som følge af, at vi efter en periode med lave testjusterede incidens tal desværre har oplevet, at det gik den forkerte vej.

Mandag nåede vi op på 191 i testjusterede incidenstal, mens tallet tirsdag faldt til 190 og i dag 188.

Materiale til omdeling

Ny flyer – A5 format
Vi har produceret en ny flyer, hvor vi opfordrer den enkelte til at være med til at passe på, at Ishøj ikke bliver lukket ned. Se vedhæftet. Budskaberne er:

  • Bliv testet
  • Bliv hjemme, hvis du er smittet
  • Hjælp hinanden med det praktiske

Materialet er blevet delt rundt til pizzarier og andre fastfoodsteder, i Kulturium og i bycenteret ved indgangen til Bilka.

Flyeren er også sendt til skolerne og daginstitutionerne, som lægger den på Aula/BørneIntra.

Derudover har vi opfordret til test på Facebook, sendt sms ud med opfordring og lavet konkurrence i Kulturium for at få flere til at blive testet.

Testambassadører fra styrelsen

Torsdag ankommer 10 testambassadører fra Styrelsen fra Patientsikkerhed. De bliver til fredag i næste uge, men er her ikke i weekenden og 2. pinsedag. De unge mennesker vil gå rundt i bycenteret med flyers og i de større boligområder.

Testbus – busrute

Vi har fået nogle forespørgsler omkring testbussens ruter herunder ønsker til ændringer. Dette er vi meget åbne overfor, og vil gerne opfordre jer til at skrive til os, såfremt I har forslag. Så vil vi gøre vores bedste for at imødekomme disse.

Vi vil blive glade, hvis I vil dele budskabet i jeres netværk.
Med venlig hilsen
Ishøj Kommune

Sort skærm 1 juni?

Ishøj Kommune skulle have sendt et brev per e-Boks til alle nuværende medlemmer af Ishøj Fællesantenne om at undgå sort skærm fra 1. juni. Det er midlertidig ikke alle som har modtaget dette, og derfor yder vi den service at linke til samme informationer.

De kan læses her.

Klima- og miljøpris 2021 – kender du en kandidat?

Her er lidt “reklame” fra Grønt Råd.

Kender du en person, forening eller virksomhed, som gør en aktiv indsat for at gøre vores naturlige omgivelser grønnere?
Så kan du indstille vedkommende til Ishøj Kommunes Klima- og Miljøpris 2021.

Der er frist for indstilling af kandidater den 1. maj, 2021 og vinderen offentliggøres den 7. september, hvor prismodtageren vil modtage en præmie på 5.000 kroner.

Klik her og læs mere om Klima- og miljøpris 2021.

INAF – det er grundejerforeningen ikke involveret i

Der er sikkert nogle af jer som har modtaget en mail fra INAF/Kabelplus og læst om det på facebook.

Bestyrelsen gør opmærksom på, at grundejerforeningen ikke er involveret i arbejdet og muligheden for internet og TV fra Ishøj Ny Antenneforening (INAF).
Ligeledes er det misvisende, at det af teksten fremgår som om Ishøj Ny Antenneforening vil kunne levere ydelse via fiber til vore medlemmer efter 1. juni, såfremt man tilmelder sig.
Alle medlemmer i grundejerforeningen er individuelt tilsluttet, og skal således selv tage stilling til leverance fra Stofa, når de engang melder ud omkring produkter og priser.

Støjvolden – fase 2 – nyt fra kommunen

Vi har modtaget nedenstående email fra Ishøj kommune.

Kære grundejerforeninger
RGS som er entreprenør på jordentreprisen har nu meldt tilbage at de er klar til at køre jord til støjvolden ved Ørnekærs Vænge.
Tilkørsel af jord vil starte op i uge 8 og vil fremadrettet ske på hverdage i tidsrummet kl. 8-16. Tidshorisonten er beregnet til ca. 45 arbejdsdage.
Årsagen til at der er tilføjet yderligere 4 uger, er fordi projektet er blevet udvidet i forhold til de oprindelige planer.
Hastigheden ind gennem Ørnekærs Vænge nedskiltes til 30 km/t ved opsætning af zone-tavler og det bliver forbudt at færdes på den nyasfalteret sti for lette trafikanter i tidsrummet kl. 6-18 ligeledes på hverdage.

Oversigtstegning af jordprojektet kan ses her.
Ishøj Kommune skal beklage de gener der er forbundet med dette arbejde.

Møde med TB-udvalget om bl.a. fortove

Teknik og Bygningsudvalget har sagt ja til mødes med Grundejerforeningen. Oprindeligt var administrationens (Ishøj Byråds) indstilling, at der ikke var behov for møde, men tilsyneladende har Teknik og Bygningsudvalget besluttet anderledes. Dette er meget værdsat af grundejerforeningen, fordi den gode dialog mellem kommune og borgere er nødvendig.

Mødet er begrænset til 5 personer og i det fri, og vil blive efter 16. februar hvor Teknik og Bygningsudvalget har møde. Pt er der dialog om det praktiske, og bestyrelsen ser frem til mødet.

Brevet fra Teknik og Bygningsudvalget kan læses her.

Udsættelse af generalforsamling

Kære medlemmer

Som I nok har set så er generalforsamlingen 2021 udsat på ubestemt tid.
I skulle alle have modtaget dette i jeres postkasse, og for god ordens skyld så lægger vi det også på hjemmesiden.

§12 i vores vedtægter slår fast, at generalforsamlingen skal afholdes senest 15. marts, men pga Corona har vi valgt at udskyde det på ubestemt tid. Så snart det er muligt igen at afholde større møder, kommer vi tilbage med en dato.

De personer, som er på valg, har alle sagt ja til at fortsætte indtil videre.

Læs brevet her.

Bestyrelsen

Støjvolden – fase 2 – nyt fra kommunen

Vi har modtaget nyt om støjvolden fase 2. Her er indsat den tekst vi har modtaget fra Ishøj kommune.

“Kære grundejerforeninger

Ishøj Kommune påbegynder nu det forberedende arbejde med at rydde eksisterende beplantning på strækningen mellem Ørnekæret og Ishøjstien/ Baldersbækken.
Rydningen påbegyndes mandag den 18. januar 2021 og arealet er vist nedenfor med orange (tryk her for at se billede).

Som oplyst på orienteringsmødet den 22. oktober 2020 ville Center for Park, Vej og Miljø afsøge muligheden for at køre jord ind fra Ørnekærs Vænge i en begrænset periode i tidsrummet kl. 8-16.
Cowi har vurderet at det ikke er i strid med gældende VVM redegørelse for projektet og forslaget er forelagt Teknik- og bygningsudvalget uden bemærkninger.

Der er vedlagt foreløbig plan for projektet (jorddelen_SK ETA2) for delområdet og endelig plan fremsendes når stierne er indtegnet. Se billede her.
Perioden for tilkørsel af jord er endnu ikke planlagt, da der afventes godkendelse fra Vejdirektoratet i forhold til dispensation fra vejbyggelinjen.”

Byrådsmøde 5 JAN’21 – ØKV II/Syd og fortove (opfølgning)

Så er 2021 startet, men det er som, om at dette ikke er gået op for Ishøj kommune, i hvert fald ikke i relation til vores spørgsmål. De kører lidt i samme rille og virker ikke specielt interesserede i at gå i dialog med kommunens borgere.

Fejlen med at byggeriet af rækkehusene ikke kan starte, førend støjvolden er helt færdig, er ikke noget Ishøj kommune synes er særligt alvorlig. Det er blot en tastefejl (skriver de), og kan ske.
Korrekt at tastefejl kan ske, men dette er ikke hvilken som helst tastefejl.
Dette er reelt et forkert svar, og deres fejl betyder, at byggeriet kan startet 1,5 til 2 år før end forventet, og giver en helt anden impact end det “oprindelige” svar.
Vi mener ikke på nogen måde, at dette er acceptabelt, men Ishøj kommune ser åbenbart anderledes på dette.

Her kan I læse de svar vi har fået retur fra kommunen efter vores spørgsmål stillet på byrådsmødet 5 januar 2021.